a

Lorem ipsum dolor sit amet, elit eget consectetuer adipiscing aenean dolor

Vi er Flashbulb – skaberne af Trailmakers! Vi er et spiludviklerfirma, der ligger i København på Frederiksberg alle 3, 1621 Copenhagen V. i Danmark, og vi er opført i CVR-registeret med følgende CVR-nummer: 37650706.

Alt indhold, der købes fra en butik i et spil, købes gennem Sony Interactive Entertainment Network Europe Limited (“SIENE”) og er underlagt PlayStation™Network Betingelser for tjenesteydelse, som findes på PlayStation™Store. Kontroller rettighederne til brug for hvert enkelt køb, da de kan være forskellige fra vare til vare. Medmindre andet er vist, har indhold, som er tilgængeligt i en butik i et spil, den samme aldersklassifikation som spillet.

Denne slutbrugerlicensaftale (“aftale”) er et dokument, vi gerne vil have, at du læser. Den omhandler vores spil Trailmakers (“spil”) og den måde, du bør anvende det på. De vejledninger og manualer, vi leverer i spillet, opfattes som dele af spillet i forhold til denne aftale. Når du spiller vores spil, gælder betingelserne i denne aftale (“betingelser”).

Vi kan vælge at ændre nogle af disse betingelser, når vi finder det nødvendigt, og vi vil offentliggøre den ændrede aftale på vores webside og på Steam.

Hvis fremtidige ændringer af denne aftale er uacceptable eller forårsager, at du ikke længere kan overholde denne aftale, kan du opsige denne aftale som beskrevet i afsnit 3.

For at opsummere har vi medtaget nogle nyttige oplysninger om

  • Hvad vi forventer af dig
  • Hvad du kan forvente af os
  • Hvad du godt må, og hvad der er forbudt
  • Hvordan du skal opføre dig

Du bør også læse vores fortrolighedspolitik, som du finder her: https://www.playtrailmakers.com/terms-policies/

1. Licens
Vi giver dig en licens til at downloade, installere og bruge spillet (“licens”). Licensen er ikke-eksklusiv og begrænset.

Når du downloader, installerer og anvender spillet, accepterer du betingelserne.
Dette betyder, at du ikke ejer spillet, men har tilladelse til at anvende det i overensstemmelse med disse betingelser.

1.1 Licensbegrænsninger
Følgende begrænsninger gælder for licensen

  • Du må kun bruge spillet på én enhed ad gangen
  • Alle former for kopiering, overførsel eller distribution af spillet kræver vores tilladelse
  • Tilsidesættelse af kopibeskyttelse er forbudt og vil blive opfattet som overtrædelse af ophavsretten
  • Det er ikke tilladt at foretage reverse engineering eller dekompilering
  • Du må ikke anvende spillet til ulovlige eller skadelige formål
  • Du må ikke kommercialisere spillet på nogen måder, der ikke er udtrykkeligt godkendt af os
  • Du må ikke bruge snyd, automatiseringssoftware (bots), hacks eller andre former for uautoriseret tredjepartssoftware, -redskaber eller -indhold designet til at modificere spiloplevelsen
  • Du må ikke modificere, oversætte eller basere værker, der er baseret på eller anvender dele af spillet.

Du kan kun overføre alle dine rettigheder i denne aftale permanent, hvis modtageren accepterer betingelserne, og hvis du fjerner og sletter spillet fuldstændigt fra dine konti, såvel som alle computere og enheder, du ejer eller kontrollerer.

2. Intellektuel ejendom
Vi ejer alle rettigheder til spillet. Dette omfatter for eksempel ophavsret til kildekode, figurer, spilverden, tekst, dialog og grafik, designrettigheder til brugerflader, varemærker, patenter, know-how, forretningshemmeligheder, navnerettigheder, titler, temaer osv.

Du må ikke anvende nogen af vores rettigheder uden vores tilladelse.

3. Opsigelse
Denne aftale er gældende, indtil den opsiges. Du kan opsige aftalen når som helst ved at slette og fuldstændigt fjerne spillet fra alle konti, computersystemer og enheder, du ejer eller kontrollerer.

Vi kan vælge at give varsel om opsigelse af aftalen, såfremt vi bliver gjort opmærksomme på, at du ikke overholder betingelserne.

I tilfælde af opsigelse skal du øjeblikkeligt og permanent destruere spillet og alle eksemplarer, du kontrollerer og har lagret på alle medier, og på Flashbulb Games’ forlangende bekræfte, at du har gjort dette.

4. Ansvar
Lad venligst være med at ødelægge vores ejendom. Hvis du beskadiger noget af vores ejendom – deriblandt vores kildekode, navn, mærke, varemærker og indhold – vil vi bede dig om at erstatte vores tab.

I det temmelig usandsynlige tilfælde, at vores spil skulle forårsage nogen former for skade eller er defekt, begrænses det beløb, du kan kræve som dækning, til det beløb, vi har modtaget fra dig som betaling for et eksemplar af spillet.

Vi kan, i lovens videste udstrækning, ikke holdes ansvarlige for mistede indtægter og indirekte skader eller for risici forbundet med ejendomsskade, mistede data, tab af goodwill, computernedbrud og -fejl, eller tab af forretning eller andre oplysninger som følge af besiddelse eller anvendelse af spillet eller funktionsfejl i spillet.

5. Begrænset garanti
Spillet leveres, “som det er”. I det omfang, gældende lovgivning tillader det, leveres spillet uden nogen former for garantier.

Vi garanterer ikke specifikt, at driften af spillet vil være uafbrudt, fejlfri eller fri for defekter, eller at fejl kan rettes.

6. Dine midler
Hvis spillet viser sig at indeholde defekter, vil vi i en kommercielt rimelig grad forsøge at rette fejlene og som sidste udvej betale nogle af eller alle pengene, vi har modtaget fra dig for et eksemplar af spillet, tilbage.

7. Opførsel
Vores chat bliver ikke overvåget eller modereret systematisk, og vi er ikke ansvarlige for indhold produceret af andre brugere.

Uanset hvad vil vi gerne bede dig om at benytte et godt og passende sprog og opføre dig ordentligt, også inde i Trailmakers-verdenen. Dette indebærer for eksempel:

  • Intet seksuelt indhold eller hentydninger
  • Ingen chikane
  • Ingen skadelig eller voldelig adfærd
  • Ingen bandeord

Hvis din opførsel er uacceptabel, kan vi vælge at lukke din profil.

8. Brugerproduceret indhold
Alt indhold, du producerer eller gør tilgængeligt gennem
spillet eller tjenester knyttet til spillet, deriblandt udfordringer, overflader, konstruktioner i spillet, chat-indlæg, gengivelser, skærmbilleder og andre former for spiltilpasning, vil blive opfattet som brugerproduceret indhold (user generated content, “UGC”).

Hvis du opslår, uploader eller på anden vis deler UGC, giver du os ret til at anvende dit UGC gratis som beskrevet herunder. Vi behøver ikke yderligere tilladelser, og ingen former for kompensation er nødvendige.

Du giver hermed Flashbulb en verdensomspændende, ikke-eksklusiv, fuldt betalt, royalty-fri, uigenkaldelig, evig, overførbar og sub-udlicensérbar licens til at anvende, kopiere, reproducere, distribuere, udgive, offentligt fremvise, modificere, tilpasse, oversætte og lagre UGC samt skabe værker baseret på det i alle former, formater eller medier, som er kendt nu, eller som senere bliver udviklet.

Du fralægger dig alle moralske rettigheder, du måtte have i forhold til det UGC, du leverer til Flashbulb, men vi krediterer producenter af UGC i henhold til branchestandarderne.

Du må ikke skabe, generere eller via spillet gøre noget UGC tilgængeligt, som du ikke har retten til at give os sådan en licens til. Derudover må du ikke skabe, generere eller via spillet gøre noget UGC tilgængeligt, som er ulovligt eller overtræder eller krænker andres rettigheder, deriblandt intellektuelle ejendomsrettigheder eller fortroligheds-, offentligheds- eller moralske rettigheder.

Vi forbeholder os retten til efter vores eget forgodtbefindende at fjerne UGC.

9. Lov og retskreds
I lovens videste udstrækning er denne aftale underlagt dansk lovgivning, og Københavns byret i Danmark vil præsidere med eneret over uoverensstemmelser, der måtte opstå i forbindelse med denne aftale.

10. Kontakt
Flashbulb Games Aps, Frederiksberg alle 3, 1621 Copenhagen V., CVR-nr. 37650706, support@flashbulbgames.com

© 2024 Flashbulb Games Aps.